Case

Internetpriser

Projektet

Vi har redesignet og udviklet Internetpriser.dk’s nye hjemmeside. Vi har kort forklaret støvet den gamle side af og givet den et nyt farverigt liv.

Projektet

Vi har redesignet og udviklet Internetpriser.dk’s nye hjemmeside. Vi har kort forklaret støvet den gamle side af og givet den et nyt farverigt liv.

Udfordringen

Redesign af en velfungerende hjemmeside

Internetpriser.dk er en af landets mest effektive prisportaler. På internetpriser.dk er det muligt for den almene forbruger, at finde frem til netop den internet, bredbånd eller fibernetsløsning, der stemmer bedst overens med deres behov. Da stifteren af Internetpriser.dk henvendte sig til os, var hans ønske at puste nyt liv i en ellers velfungerende hjemmeside. Udover den visuelle opdatering skulle vi også udvikle en prisagent, et blogunivers samt en integration til adressesøgning.

Løsningen

Friske farver og en mere konverteringsvenlig opbygning

Da Internetpriser.dk's gamle hjemmeside var opbygget i flere nuancer af grå, bestod første del af løsningen i, at give hjemmesiden et farvemæssigt løft. I denne sammenhæng opdaterede vi farverne på knapper, pristabeller, menuer, header og footer. Designet er nu blevet mere brugervenligt og derfor også mere konverteringsvenligt, hvilket er af afgørende betydning for en afilliate side som Internetpriser.dk. Vi har dog ikke kun optimeret designet på hjemmesiden, vi har også lavet forbedringer i backend delen. I backenden har vi udviklet en søgeagent, der gør det muligt at matche adressesøgninger med relevante tilbud i den enkelte kundes nærområde. Hertil har vi implementeret en integration til hastighedstest, hvor kunden kan teste hastigheden på deres nuværende internetforbindelse. Ydermere har vi udviklet en prisagent, som nemt, hurtigt og automatisk kan sende relevante tilbud ud til den enkelte kunde baseret på oplysninger om deres foretrukne forbindelsestype, udbyder og postnummer.

struktur og opbygning

Vigtigheden af call-to-actions og de rigtige farver

Når man driver en virksomhed, som er afhængig af at de besøgende klikker på hjemmesidens produkter, er det afgørende at man gør købsrejsen så nem som mulig for kunden. 

I denne sammenhæng er det vigtigt, at call-to-actions træder klart og tydeligt frem i designet. Kontrastfarver fungerer godt, da de er nemme at se, og ofte adskiller sig udtryksmæssigt fra det resterende design på hjemmesiden. Dette bevirker, at kunden hurtigt kan identificere hvor de skal trykke og hvor på siden, de skal bevæge sig hen. 

Udover det designmæssige aspekt, så er det også vigtigt, at man gør brug af de rigtige ord. Ordvalget i dine CTA’er kan nemlig gøre en enorm forskel for din konverteringsrate. Før var teksten på knapperne, der skal føre kunderne til udbyderne “Bestil her”, hvorimod den nu lyder “Se tilbud”. 

I begge tilfælde bruges der bydeform, men ordlyden “Se tilbud” giver kunden et indtryk af, at der er en gevinst, der venter på den anden side. Sandsynligheden for et klik bliver dermed større. 

Kontakt os

Send os en besked. Vi vender tilbage hurtigst muligt!

Hej! Har du nogle spørgsmål om Leadways eller vores services, så kontakt os endelig. Vi bider ikke :-)