Munchies står bag de famøse bubble waffles, der mere eller mindre overtog Instagram for nogle år siden. Nu er de tilbage. Navnet og adressen er den samme, men der er nye sager i disken: Kæmpe-cookies, der er økologiske, friskbagte og helt bløde indeni . Vores opgave blev at skabe et design og udvikle en webshop, der afspejler Munchies identitet, og hvor kunderne kan bestille cookies lige til døren. Derfor har vi designet alle elementer fra bunden, hvilket belyses tydeligt i både ikonerne og logoerne på siden.
Løsningen blev en custom udviklet Shopify-webshop, hvor vi har designet og udviklet et unikt Shopify-theme, der gør det muligt for Munchies at sælge deres cookies online såvel som fysisk. Deres cookies kommer nemlig i forskellige varianter, og udvalget kommer til at skifte løbende. Derfor er alt bygget op i redigerbare sektioner, hvor de selv kan redigere i overskrifter, tekster og knapper, samt udskifte billeder, når en ny variant er på markedet. Vores digitale designere har kodet og udviklet sitet med alle de detaljer og effekter, der skal til for et effektivt og brugervenligt website. Vi har ligeledes hjulpet med at få etableret et stærkt brand med både farver og logo, der præsenterer Munchies bedst muligt.
Da Munchiescookies sælger deres cookies i ordrestørrelser af 6, 12 og 18 stk., var det vigtigt for os at gøre det tydeligt i købsprocessen. Derfor valgte vi at udvikle en lille gamification funktionalitet i "kurven", hvor det klart og tydeligt fremgår, hvad kunden mangler at tilføje i kurven for at opnå det antal cookies, som produktet leveres i. Camification-funktionaliteten er kodet fra bunden og er i virkelighende et lille "hack", da muligheden for at implementere denne funktionalitet normalvis kun udbydes til Shopify Plus kunder. Munchiescookies gør brug af den normale Shopify løsning, så vi måtte lave et lille workaround.