Rasmus Eriksen er stifter af det spritnye skomærke Buté, der har rødderne solidt plantet i den italienske læder og håndværk. Blot 22 år og med en drøm om at skabe sit eget, har han på bare ét år designet og udviklet den perfekte sko, som både er komfortabel og stilfuld på én og samme tid. Det er flotte, kvalitetsrige sko, der er så behagelige at have på, at man nærmest ikke mærker dem efter en hel dag. Med en klar vision for, hvordan hans brand skulle præsenteres på det nye website, hvorfra skoene skal sælges, var det vores fornemmeste opgave at hjælpe Rasmus med at få etableret et stærkt brand med alt, hvad det indebærer: Design af en ny visuel identitet, udarbejdelse af go-to-market strategi og udvikling af en specialudviklet Shopify-webshop, som både er effektiv, intuitiv og skaber nærvær til kunden.
Løsningen blev en custom udviklet Shopify-webshop. Shopify er et yderst brugervenligt CMS-system og er ideelt, når man driver en webshop. Vores digitale designere har kodet og udviklet sitet med alle de detaljer og effekter, der skal til for et effektivt og brugervenligt website, der samtidig præsenterer Buté bedst muligt.
"Leadways har været en stor hjælp under tilblivelsen af Buté, hvor de har ageret som sparringspartner, samt stået for annoncering og webshopudvikling."
Værdien af at have folk omkring sig i en opstartsfase kan ikke undervurderes. Den forståelse for, hvad der skal til for at skabe et brand fra bunden og få budskabet ud er essentielt. Jeg har lært utroligt meget de første 2 måneder, og jeg glæder mig allerede til de næste 2. Jeg er sikker på vi er på rette vej.
Vi har udarbejdet en klar SoMe-strategi, der skal skabe trafik til Butés website, udviklet annonceindhold og stået for eksekvering af kampagner på sociale medier. Vi hjælper Buté med at sprede budskaber, der rammer målgruppen og skaber synlighed med det formål at tiltrække kunder.