Hvorfor bruge Webflow til ecommerce?

26.5.2022
Anja Schack

Webflow er en yderst populær platform til webdesign, som gør det muligt for designere at bygge websites uden at skrive kode. I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvordan du kan bruge Webflow til at bygge ecommerce websites.

Med Webflow får du en alt-i-én platform til at designe, bygge og lancere ecommerce websites. Den intuitve grænseflade, de tilpasselige skabeloner og simple drag-and-drop funktioner, gør det nemt for designere at bygge en webshop fra bunden. Især hvis du i forvejen har kendskab til HTML og CSS-principper, lærer du hurtigt grænsefladen at kende.

Lad os lige ridse nogle af de vigtigste funktioner op, som gør Webflow ideel til ecommerce websites.

1. Skabeloner, der kan tilpasses

Webflow tilbyder en bred vifte af skabeloner, der kan tilpasses præcis, som du ønsker det. Skabelonerne er designet til at fremvise produkter, fremhæve kampagner og gøre betalingsprocessen simpel. Samtidig er skabelonerne responsive, og det betyder altså, at din webshop kommer til at se godt ud på enhver enhed.

2. Designfleksibilitet

Webflows designværktøjer giver dig fuld kontrol over designet og æstetikken på din webshop. Du kan selv tilpasse skrifttyper, fonte, farver og layout, så det afspejler dit brand. Med Webflow får du en samlet website builder, hvor du både kan tilføje en række værktøjer og integrere med andre værktøjer.

Læs også: Derfor skal du vælge Webflow

3. Lagerstyring og tilføjelse af produkter

Webflow tilbyder lagerstyringsværktøjer, hvilket giver dig mulighed for at tilføje produkter, administrere dine produkter, holde styr på din lagerstatus og opsætte automatiske advarsler, når lagerniveauet er lavt. På den måde har du hele tiden et godt overblik over din webshop.

No items found.

4. Opsæt betalingsintegration

Webflow understøtter integration med populære betalingsgateways såsom PayPal, der gør det muligt at acceptere online betalinger via din webshop samt behandle transaktioner sikkert. Din betalingsgateway er den sidste og afgørende del i at konvertere de valgte produkter til et salg. Derfor er det vigtigt, at din betalingsgateway er nem, hurtig og sikker, og at du har de rigtige betalingsløsninger på din webshop.

Er du i tvivl om, hvilke betalingsløsninger du skal vælge til din webshop? Så har vi lavet nogle gode råd til her.

Webflow er en ideel platform for alle slags virksomheder på grund af dens tilpasselige skabeloner, designfleksibilitet, betalingsintegration, lagerstyring og sikkerhedsfunktion. Du får simpelthen en alt-i-en løsning - uanset om du lige er begyndt eller ønsker at opgradere dit eksisterende website, så er Webflow en virkelig god løsning.

Hos Leadways kan vi hjælpe med at designe og udvikle dit næste website i Webflow. Det giver os uendelige muligheder og designfrihed til at tilpasse hvert enkelt lille element, så det passer perfekt til netop din virksomhed. Og derfor tør vi næsten også godt at love, at vi kan efterkomme ethvert designønske, som du måtte have.

Vores fornemmeste opgave er at guide dig i den rigtige retning, så kontakt os endelig, hvis du er i tvivl og har brug for vores hjælp.

Læs om Webflow her

Skal dit projekt være vores næste case?

Skriv til os