Når du har fået klarlagt den rette strategi, er næste skridt at lade dit brand komme til udtryk gennem din visuelle identitet, som handler om, hvordan dit brand ser ud. Det er nemlig gennem dit visuelle og kommunikative univers, at kerneværdier og budskaber skal leve. Og din målgruppe kan hurtigt aflæse, hvad dit brand står for – og det sker ofte uden at have fået en forklaring.
Vi ved, at forbrugere træffer beslutninger på et splitsekund, og derfor er det vigtigt, at det visuelle udtryk fastholder og ikke skræmmer væk. Det afhænger nemlig af øjet, der ser. Derfor skal du være opmærksom på, hvilke signaler dit brand sender, for det er det, der afgør, om du bliver valgt eller ikke bliver valgt.
Synssansen er knyttet til brandets visuelle identitet, og her spiller logo, farver, skrifttyper og unikke grafiske kendetegn ind. Det handler om at skabe genkendelighed og vække nysgerrigheden hos din målgruppe, så de har lyst til at høre resten af historien og i sidste ende vælger dig – og bliver ved med det.
Her er det vigtigt at forstå sin målgruppe og altid have denne i tankerne; at forstå markedet og din og dine konkurrenters positioner. Jo stærkere sammenhæng mellem dit brands personlighed og dit visuelle udtryk, jo større er sandsynligheden for, at dit brand skiller sig ud og bliver genkendt og beundret.
Formår du, med din visuelle identitet, at indfange og formidle dit brand, så har du en gennemført visuel identitet, der skaber forståelse og ro – det får din virksomhed til at træde frem på markedet, og din målgruppe vil ikke være i tvivl om, at du er afsender.