SEO

SEO-optimering

Hvad betyder SEO?

Begrebet SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization, som vi dansk refererer til som søgemaskineoptimering. Betydningen er dog den samme og SEO handler i grove træk om at optimere din hjemmeside og dit indhold bedst muligt, så det tilfredsstiller de respektive søgemaskineres algoritmer, så din hjemmeside og dine tekstbudskaber rangerer højt i søgeresultaterne.

SEO har stor betydning for din synlighed i på Google, hvilket betyder, at en solid SEO-indsats er en bydende nødvendighed for at din virksomhed kan vippe konkurrenterne af pinden i Googles søgeresultater.

SEO kræver en bred indsats

For at få succes med jeres virksomheds SEO-indsats er det nødvendigt at udarbejde en konkret strategi for jeres arbejde. For at opnå de bedste placeringer i søgeresultaterne er der specielt fire områder, som er essentielle at medtænke i strategien. Disse fire områder tæller teknik, søgeadfærd, indhold og links. I det følgende vil vi gennemgå disse fire hovedområder.

1. Teknisk SEO

Når man taler om teknisk SEO refererer man til det tekniske fundament på en given hjemmeside. Det betyder helt konkret at hjemmesidens tekniske opbygning skal være opsat korrekt. Dette så Google og andre søgemaskiner gnidningsfrit kan finde, crawle og indeksere din hjemmesides indhold, hvad enten det gælder billeder, tekster, videoer eller andre medier.

Med fare for at gøre gennemgangen for teknisk, så sender Google en støvsuger (GoogleBot) forbi din hjemmeside for at indeksere siden. Dette sker ved at Google crawler sitet ved følge de links, som de finder på deres vej. Ved crawlingen tager Google en kopi af din hjemmesides tekster og kodning, hvorefter de gemmer denne kopi i deres database. Denne ”støvsugning” af hjemmesiden har til formål at gøre Google i stand til forstå din hjemmesides hierarkiske struktur og indhold.

Kort opsummeret handler teknisk SEO om at sikre, at Google bliver givet de mest optimale muligheder for at forstå, læse og indeksere dit indhold.

Der er flere metoder til at opnå en god teknisk hierarkisk struktur på din hjemmeside, men brugen af et godt CMS-system er et rigtig godt sted at starte. Begrebet CMS er en forkortelse af det engelske udtryk ”Content Management System”, som direkte oversat til dansk betyder ”indholdsstyring og vedligeholdssystem”. CMS-systemet er det system, som gør dig i stand til at vise, styre og redigere din hjemmeside og hjemmesidens indhold. Hos Leadways bygger vi størstedelen af vores hjemmesider i Wordpress, som giver en unik mulighed for at tilføje unikke sidetitler og metabeskriveler, hvilket er yderst essentielt for at kunne lave en holdbar SEO-opbygning. Uanset om du vil starte en blog, bygge en hjemmeside eller en webshop, så er det vigtigt, at du vælger at opbygge ovennævnte med det rette tekniske fundament.

2. Søgeadfærd 

Det de fleste virksomheder ønsker er at vide, hvad deres målgruppe tænker og ønsker. Indsigten i forbrugernes tanker og handlemønstre er guld værd, da denne viden gør det muligt at målrette budskaber specifikt henvendt til de mest købelystne kunder. Det er praktisk talt umuligt at SEO-optimere dit indhold eller udvikle nyt indhold, hvos ikke du kender din målgruppes søgeadfærd.

Mange virksomheder afsætter store summer til udarbejdelsen af nyt indhold, som de håber vil skab værdi på bundlinjen på sigt. Det er der også rigtig gode muligheder for, men hvis ikke man forstår sin målgruppe, er der stor risiko for dine penge ender i et bundløst hul. Hvis ikke man afsætter tid og ressourcer til at producere indhold, som målgruppen rent faktisk efterspørger, vil indsatsen som oftest ikke bære frugt.

Af netop denne grund er det essentielt og mildest talt afgørende for din SEO-strategi, at du forstår dine kunder og deres søgeadfærd. Identificeringen af hvad kunderne ønsker, efterspørger, drømmer om og har behov for, er afgørende for at din SEO-indsats skaber den ønskede effekt. Din SEO-indsats skal kort opsummeret hige efter at give kunderne svar på de spørgsmål, som de ønsker svar på.

Vigtigheden af en søgeordsanalyse

For at kortlægge dine potentielle kunders søgeadfærd et det nødvendigt med en søgeordsanalyse. Denne indsats kræver en analytisk sans, da du skal i gang med en klassisk omgang detektivarbejde. Den gode søgeordsanalyse kræver nemlig, at du kan sortere og prioritere. En søgeordsanalyse starter altid med en dybdegående brainstorm på de ord, som kan være relevante for netop de produkter eller ydelser din virksomhed udbyder.

Efter endt brainstorming skal du gerne sidde tilbage med en lang liste med relevante søgeord. Disse ord er det første spæde udgangspunkt for dit videre arbejde med søgemaskineoptimering. Arbejdet stopper dog ikke her. Det er nu der skal analyseres, finjusteres og prioriteres.

Keyword Planner er nøglen til de rigtige søgeord

Når du har udformet din liste med potentielle søgeord, bør du gøre brug af Google Keyword Planner, som er Googles eget søgeordsværktøj. Du har adgang til Keyword Planner, hvis din virksomhed har oprettet en Adwords-konto. Det smarte ved Keyword Planner er, at deres værktøj præsenterer dig for det gennemsnitlige antal søgninger om måneden på de enkelte søgeord fra din liste. Herudover kan du se om der er høj, mellem eller lav konkurrence på dine udvalgte søgeord. Disse parametre er yderste essentielle, hvis du vil have succes med din SEO-indsats.

Når du har færdiggjort denne indsats ved du hvad dine kunder søger efter, og hvilke søgeord du skal bygge dit indhold op omkring.

3. Content

Det tredje punkt i SEO-pyramiden er dit content (eller indhold på dansk). Dit content er ganske kort forklaret din hjemmesides billeder, videoer, guides, artikler, blogposts, produktbeskrivelser m.m.

Når du har identificeret dine søgeord, bør du lave en SEO-baseret content plan, som sikrer, at du udarbejder indhold der stemmer overens med de emner og spørgsmål, som din målgruppe er interesseret i.

SEO-optimering af dit content kan angribes fra flere forskellige vinkler. Først og fremmest er det vigtigt, at dine produktbeskrivelser, title tags og metabeskrivelser sidder i skabet, da de er medvirkende til at din hjemmeside rangerer højt på Google. Når denne del er på plads, kan du overveje at påbegynde en mere gennemgribende content indsats. I denne forbindelse kan det være værdifuldt at implementere en content marketing strategi. Denne indsats kan bestå af produktion af artikler, blogindlæg eller guides.

Der er flere klare fordele ved content marketing. Indholdet gør jeres brand synligt, og får jeres hjemmeside til at rangere bedre i Googles søgeresultater. Ved at SEO-optimere artiklerne med de rette overskrifter og de rette søgeord, kan indholdet tilføre jeres brand værdi langt ud i fremtiden. Dette da jeres indhold vil dukke op på søgninger, som i ellers ikke ville dække med jeres produktkatalog.

Ved at producere godt og inspirerende indhold, vil indholdet blive ved med at generere trafik til jeres hjemmeside. Det kræver en seriøs, kontinuerlig og strategisk indsats, at udarbejde indhold der skaber værdi, men når det først er produceret, genererer det nye kunder måned efter måned.

4. Links og linkbuilding

Links er det fjerede af afsluttende trin i den såkaldte SEO-pyramide. Denne del kan være en anelse kringlet, men kort opsummeret handler denne indsats om at få links til at pege på netop din hjemmeside. Gode links der peger på din hjemmeside, gør din hjemmeside populær. Links er nemlig en af de rankingfaktorer, som Google vægter højt, når din hjemmesides placering på Google tildeles.

Links er ikke bare links. Links kan være både gode og dårlige. De gode links er dem, som brugerne rent faktisk vælger at klikke på. Der sker nemlig det, at når en bruger klikker sig ind på din hjemmeside, så kan Google vurdere, om den enkelte bruger har en god oplevelse op siden. Derfor skal linksene for alt i verden være relevante for at kunne skabe den nødvendige værdi. For at vurdere hvorvidt et link er relevant eller ej, kigger Google på, hvor lang tid dine besøgende bliver på din side, om de ser dine videoer, om de bevæger sig videre rundt på siden, om de foretager et køb eller om de på anden vis konverterer.

Disse handlinger analyserer Google, og linksene bliver derfor en afgørende faktor for gode placeringer i søgeresultaterne.

Hvordan kommer man i gang med linkbuilding?

De fleste digitale indsatser lykkes kun, hvis man udarbejder en strategi – og det samme gør sig gældende for linkbuilding. Et godt sted at starte er at dele dit indhold på sociale medier og markedsføre indholdet gennem nyhedsbreve eller andre platforme.

Hos Leadways hjælper vi gerne med udarbejdelse af en holdbar SEO-strategi, som hjælper din virksomhed med at blive synlig i søgeresultaterne på Google.

Udvalgte cases

Garbanzo

VI har designet og udviklet Garbanzo’s nye hjemmeside. Garbanzo’s nye hjemmeside skulle præsentere maden på appetitlig og tillokkende vis. Læs mere om casen her.

Quint

Hos Leadways står vi for udarbejdelse af artikler til Quint’s halvårlige Lifestyle magasin og produktion af content til deres hjemmeside. Læs mere om arbejdet her.

Forbrugerbasen

Målet med vores arbejde for Forbrugerbasen.dk var at skabe en konverteringsvenlig hjemmeside, hvor brugervenligheden var i fokus. Hertil har vi haft til opgave at sikre brandawareness og salg. Læs om casen her.

Billigselskab

Vi har hjulpet Billigselskab.dk med SEO-optimering, Google Ads og annoncering på Facebook og Instagram. Dertil har vi designet og udviklet deres nye hjemmeside.

Garbanzo

VI har designet og udviklet Garbanzo’s nye hjemmeside. Garbanzo’s nye hjemmeside skulle præsentere maden på appetitlig og tillokkende vis. Læs mere om casen her.

Quint

Hos Leadways står vi for udarbejdelse af artikler til Quint’s halvårlige Lifestyle magasin og produktion af content til deres hjemmeside. Læs mere om arbejdet her.

Forbrugerbasen

Målet med vores arbejde for Forbrugerbasen.dk var at skabe en konverteringsvenlig hjemmeside, hvor brugervenligheden var i fokus. Hertil har vi haft til opgave at sikre brandawareness og salg. Læs om casen her.

Billigselskab

Vi har hjulpet Billigselskab.dk med SEO-optimering, Google Ads og annoncering på Facebook og Instagram. Dertil har vi designet og udviklet deres nye hjemmeside.

Vi tilbyder

Digitale kompetencer

Webudvikling

Vi udvikler og implementerer din nye hjemmeside, så den tilgodeser dine ønsker og behov.

Læs mere

Marketing

Vi hjælper dig med SEO-optimering, samt annoncering på Google Ads, Facebook og Instagram. ​

Læs mere

Webudvikling

Vi udvikler og implementerer din nye hjemmeside, så den tilgodeser dine ønsker og behov.

Læs mere

Marketing

Vi hjælper dig med SEO-optimering, samt annoncering på Google Ads, Facebook og Instagram. ​

Læs mere

Design

Vores designere tager afsæt i din virksomhed, hvilket produkt du sælger, og hvad du gerne vil opnå.

Læs mere

Content

Vi udarbejder content der skaber nysgerrighed, tillid og salg. Vi fortæller den gode historie.

Læs mere

Design

Vores designere tager afsæt i din virksomhed, hvilket produkt du sælger, og hvad du gerne vil opnå.

Læs mere

Content

Vi udarbejder content der skaber nysgerrighed, tillid og salg. Vi fortæller den gode historie.

Læs mere

Kontakt

Har du et projekt i gang?
Kig forbi til en kop kaffe i Bredgade

Kontakt os

Send os en besked. Vi vender tilbage hurtigst muligt!

Hej! Har du nogle spørgsmål om Leadways eller vores services, så kontakt os endelig. Vi bider ikke :-)