Case

Frederik IX Studios

Projektet

Frederik IX Studios åbnede i september 2019 deres spritnye showroom i hjertet af København. I den anledning udarbejdede vi pressemateriale og tekster til deres hjemmeside.

Projektet

Frederik IX Studios åbnede i september 2019 deres spritnye showroom i hjertet af København. I den anledning udarbejdede vi pressemateriale og tekster til deres hjemmeside.

Udfordringen

At pitche pressemateriale omkring et nyt smykkebrand til medierne

Det danske smykkebrand Frederik IX Studios tænker smykkesalg ud af smykkeboksen. De har i samarbejde med to prisvindende designere skabt et showroom midt i København, som inviterer kunden med på en æstetisk, dragende og nytænkende købsrejse. Åbningen af det nye showroom i Kronprinsensgade 13 t.v. fandt sted i september 2019, og i denne forbindelse bad stifterne bag Frederik IX Studios os om at udarbejde pressemateriale. Udfordringen var, at Frederik IX Studios er et nyt smykkebrand, som ikke er kendt blandt den brede befolkning. Vinklingen i pressepitchet skulle derfor være unik og skabe nysgerrighed.

Løsningen

Fokus på det unikke brandunivers fremfor det fysiske produkt

Frederik IX Studios nye showroom er en nytænkning af den traditionelle fysiske købsrejse, hvor produkterne, tilbuddene og salget normalvis er i fokus. Universet indbyder til ro, afslapning og social interaktion frem for salg og køb. Netop bruddet med det traditionelle blev det altoverskyggende fokus i udarbejdelsen af pressematerialet. Et hav af smykkebrands kæmper om spalteplads i medierne, hvorfor vi valgte at fokusere på fortællingen omkring den unikke købsrejse og det specielle smykkeunivers. Vinklingen var ikke produktfikseret, men derimod anderledes og nysgerrighedsskabende, hvilket gav gevinst.

artikel i migogkbh

Kunsten at påvirke mediedagsordenen

Da vi skulle sørge for, at historien omkring Frederik IX Studios’ nye showroom blev taget godt imod af medierne, måtte vi først og fremmest, finde den rette vinkel. Vinklen blev “nytænkning af den traditionelle købsrejse”.

Når man pitcher pressemateriale, er vinklingen afgørende, men et indgående kendskab til de journalistiske kriterier, handlemønstre og dagsordener er endnu vigtigere.  

Man bør sætte sig ind i det enkelte medies prioriteringer, og tilbyde informationssubsidier, der lever op til nyhedskriterierne, og rummer præcise budskaber, fakta, visualisering, dokumentation, og/eller underholdningsværdi. 

Det handler kort forklaret om, at gøre livet lettere for journalisten.