back

Det er først når løverne bider, at presset for alvor stiger.

Leverancer:

Udfordringen

Da holdet bag Bareen T-shirt kontaktede os i midten af november 2020, var de netop kommet ud fra optagelserne til Løvens Hule med en investering på 1 million kroner fra Christian Arnstedt og Jacob Risgaard.

Der var dog ét stort problem. De vidste nu, at deres webshop skulle vises frem til hele Danmark i slutningen af januar 2021. Deres eksisterende webshop levede ikke op til deres ønsker og behov, og derfor skulle de bruge hjælp – i en fart.

Med en presset deadline måtte vi uden at gå på kompromis arbejde hurtigt og effektivt, og vi er (på godt jysk) ret tilfredse med resultatet.

Løsningen

Da Bareen T-shirt fortalte om opgavens deadline, var vi ved at trække følehornene til os, men vi besluttede os for at takke ja, og gøre alt for at nå det.

Design og udvikling af en specialdesignet Shopify-webshop er nemlig ikke noget, man bare klarer over natten. Shopify er et yderst brugervenligt CMS-system, og er ideelt, når man driver en webshop. Udfordringen ved Shopify opstår til gengæld, når man skal implementere m ere skræddersyede og unikke designløsninger.

Det var netop det, vi skulle for Bareen T-shirt. Programmeringssproget i Shopify er nemlig ikke helt det samme som i eksempelvis Wordpress. Det betyder at mere komplekse tilpasninger af shoppen skal implementeres manuelt i selve koden, og det tager tid, kræver teknisk snilde og er generelt mere kompliceret end i andre CMS-systemer. Vi er med hiv og slæb nået i mål inden den store dag, så presset er blevet forvandlet til lettelse.

“Vores shopify webshop er blevet løftet til et helt nyt niveau."

Mathias Klitgaard, CEO i Bareen T-shirt‍

Vi modtog en investering i Løvens Hule, og fik pludselig rigtig travlt. Vi skulle have en ny webshop i en fart. Selvom deadlinen var stram påtog Leadways sig opgaven, og de har arbejdet i døgndrift for at nå i mål.

I mål kom de – og vores nye webshop er helt perfekt. Hvis du skal have en ny webshop, så vil jeg anbefale dig at give Leadways et kald. De leverer.”

Design af undersider

Et responsivt og købsfremmende design

Det er efterhånden et bredt anerkendt faktum at langt størstedelen af danskerne, besøger websites fra deres mobiltelefon.

Af netop denne grund skal et webdesign altid være responsivt, så det tilpasser sig alle skærmstørrelser. Websitet skal fremstå overskueligt, læsevenligt og flot på både mobil, tablet og desktop.

Det forholder sig rent faktisk således, at 63% af de 16-74-årige bevæger sig rundt på internettet via deres mobiltelefon. Google har sågar offentliggjort, at langt over halvdelen af alle søgninger bliver foretaget på mobile enheder.

Der er altså ingen vej udenom det – websites skal være responsive!

partner i Leadways
Troels Burmølle, partner i Leadways

Tekstforfatning

“Vores mål er at skabe tøj, der holder, og tøj der består”

Bareen T-shirt udmærker sig ved at producere T-shirts, der er lavet af 100% økologisk bomuld. De adskiller sig fra mange af deres konkurrenter ved at deres T-shirts kan tåle hyppig brug og vask, har en god holdbarhed og en høj kvalitet.

Stifterne bag Bareen T-shirt bad derfor os om at tydeliggøre de åbenlyse fordele ved tekstiler produceret af 100% økologisk bomuld. Disse fordele havde hidtil ikke været i fokus på websitet, hvorfor vi udarbejdede tekster til undersiderne ’Bæredygtighed’ og ’Vores historie’.

Vi har herigennem forvandlet tekstilernes kvalitet til et salgsredskab. Slutbrugerne får et “proof of concept”, da de nemt og hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten på de T-shirts, de er i færd med at købe. Hertil får de et indgående kendskab til Bareen T-shirts værdier og visioner.

Lignende cases

Uniify

Webudvikling, Automation, Design, Illustrationer, Animationer

Bremen Teater

Design, Visuel identitet, Webudvikling, Webflow

Buté

Shopify, Design & Identitet, Webudvikling, Webshop, Annoncering, Content

Har du et projekt i tankerne?

Skriv til os